GIF – Design din egen i Photoshop

En GIF er en serie af stillestående fotos. Når de sættes sammen bliver det til en lille film. En GIF fylder ikke ret meget. Du kan selv bestemme indholdet, du kan f.eks. bruge tekst, billeder og grafiske illustrationer. Jeg viser dig her, hvordan du laver en GIF i Photoshop.

Jeg tager udgangspunkt i denne “Glædelig jul” GIF.

Min færdige GIF

Hele animationen laves og kontrolleres i timeline-panelet i Adobe Photoshop. Her styrer man også timing, antal gentagelser osv.

Opstart af design i Photoshop

Jeg bruger Adobe Photoshop CC 2019, og starter med at lave et nyt dokument i størrelsen, som min GIF skal være. Jeg laver en til Instagram og vælger derfor 1080px x 1080px.

Tomt Photoshop dokument

Under ”Window” åbner jeg “Timeline” funktionen.

Design indholdet

Lav første billede og placer gerne alle elementerne, så kan du tilpasse i funktionen, hvornår hvad skal vises. Det er en god idé at vide, hvordan ens færdige GIF skal være, når man går i gang med at designe den i Photoshop.

Tryk på ”Create Frame Animation”, så bliver første billede med alle elementer lagt på første billede i animationen.

GIF funktion

GIF design i photoshop

Indstilling af tid og gentagelser

I mit design vælger jeg, at juletræet skal komme nedefra og op henover 6 forskellige billeder. Når første billede er færdigt, kan du kopiere det og gå videre til det næste. Tryk på firkantet ved siden af skraldespanden for at kopiere.

Hvis du går tilbage og retter på det første igen, så vil du automatisk rykke på indholdet på de næste billeder.

Photoshop: Indstilling af bevægelser

Først har jeg valgt at sætte sekunder pr. frame til 0,5 sekunder, og det bliver det automatisk ved de andre, når jeg kopierer den.

Indstil, hvor mange gange den skal køre, og prøv at afspille den. Når du først har prøvet at lave GIF design i photoshop et par gange, så får du en fornemmelse af, hvor mange sekunder det giver mening at indstille den til.

Jeg har sat min til ”forever” i forhold til gentagelser.

Forever indstilling af gentalgelser

Jeg startede med 0,5 sekunder pr. frame men endte med 0,35 sekunder.

Individuel indstilling af bevægelser i GIF

Senere tilføjede jeg en julemand, tekst og sne, også er jeg klar til at gemme min GIF.

Gem din færdige GIF

Når dit design skal gemmes skal du trykke ”Export –> Save for web”. Formatet skal være GIF 128 Dithered.

Gem GIF i Photoshop

Gem i GIF format

Instagram er for billede- og videoformater, så derfor blev jeg nødt til at gemme mit GIF design i photoshop som en video.

Når en GIF skal gemmes til Instagram, så skal du trykke på ”Export –> Render video”. Så bliver det til en video fil i stedet.

Render video i Photoshop

Denne funktion kunne jeg ikke få til at virke, så da jeg havde gemt min GIF, endte jeg med at bruge denne hjemmeside: https://ezgif.com/gif-to-mp4 til at lave den om til en MP4 fil, så jeg kunne dele den på Instagram.

Har du fået mod på selv at lave GIF design i photoshop? Det håber jeg. Du kan finde inspiration i nogle af de GIF’s jeg har designet HER.

Pernille Møller Larsen

At skabe den røde tråd i et brand og på tværs af forskellige medier er min store passion. Mine spidskompetencer er grafisk design og digital markedsføring. Mine blogindlæg handler ofte om disse emner, og jeg elsker at afprøve nye systemer og guides, for at lære nyt og optimere.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to top