Fonte – Valg og download af skrifttyper

Valg af font til dit brand er vigtigt, da den beskriver din identitet og kan være med til at skabe den røde tråd. Det er derfor vigtigt, at du bruger den/de samme skrifttyper både til online og offline materiale.

Font der passer til dit brand

Her har jeg lavet et eksempel på skrifttyper til en slagter forretning og børnehaven mariehønen. Min vurdering er, at de øverste passer bedst til de forskellige brands.

“Slagter forretning” i Chunkfive (den øverste) udtrykker seriøsitet og jeg kan forstille mig det printet på et stort skilt over forretningen. Nedenunder står “Slagter forretning” i Aliens And Cows, hvor skrifttypen minder mig om noget med indretning, da den er meget stilistisk og minimalistisk.

Den øverste “Børnehave mariehønen” i Coolvetica er enkel og nem at læse. Den udtrykker ro og er rar for øjnene at kigge på. Nedenunder i skrifttypen Universal Serif, ser teksten til gengæld voldsom ud og den er sværere at læse, fordi bogstaverne minder meget om hinanden. Den udtrykker ikke tryghed på samme måde, som den øverste.

De fleste brands har 2-3 skrifttyper, som de bruger. 1 til overskrifter, 1 til brødtekst og 1 til fodnoter. Nogle bruger også en skrifttype til deres logo, som muligvis ikke bliver brugt andre steder i brandingen.

Det er dog ikke alle skrifttyper, der passer til både at blive læst på en skærm og på trykte materialer.

Fonte til web

Sans serif er gode til skærmbrug, da de er uden fødder og kendetegnet for dem er deres enkle rene linjer. Skrifttyper med fødder er ikke så lette at læse på en skærm.

Sans serif er kendt for at være de moderne skrifttyper.

Herunder er eksempler på disse fonte: Arial, Helvetica og Calibri.

Forskellige skrifttyper sammenlignes

Fonte til print

Serif er med fødder og er bedst til tekst på trykte materialer. De er kendt som de klassiske skrifttyper, fordi de har et klassisk udtryk. Denne type skrift er nemmest at læse i printmateriale, og derfor er det også oftest den slags man finder i bøger.

Herunder er eksempler på disse fonte: Times, Garamond og Baskerville.

Skrifttyper serif sammenlignes

Hvis man har valgt en skrifttype, som passer bedst til trykte medier, kan man vælge en lignende, som man bruger til hjemmesiden. Du kan altså vælge en skrifttype inden for samme fontfamilie.

Det vigtigste er, at skriften er læsevenlig og udtrykker den stil, som passer bedst til dig/brandet.

Download af fonte

Jeg downloader fonte for at bruge dem i Adobe’s grafiske programmer.

1.Dafont.com

Når jeg skal downloade nye fonte, bruger jeg oftest https://www.dafont.com/. Dafont har en stor database af gratis fonte. Jeg kan godt lide deres oversigt, som gør det nemt at søge efter den font, som passer til den stil, man leder efter.

Dafont oversigt

Hvis du allerede ved, hvad du skal skrive med skrifttypen, så kan du indtaste det i ”Preview”. Så får du skrifttyperne at se, med den tekst du gerne vil skrive.

Her er et eksempel med “Pernilleml.dk”.

Pernilleml.dk fonte sammenligning

Under deres FAQ hjælper de med guides til f.eks. at installere fonte i dit styresystem.

Dafont hjælp til installation

Vær opmærksom på, at det ikke er alle skrifttyperne der har æ, ø og å. Eksempel her med “Pernilles frisørsalon”.

Skrifttype uden ø i

Mit råd er, at du skal vælge en anden skrifttype, hvis du skal bruge den til at skrive mange tekster på dansk. Den kan f.eks. godt bruges til et dansk logo, hvis logoet ikke indeholder æ, ø og å.

2.Google

Man kan også bruge Google https://fonts.google.com/. De er også gratis og fungerer både på hjemmeside, mobil og tablets. Derfor kan det være en god idé at finde fonte her, hvis det hovedsageligt er til online materiale du skal bruge dem.

Google fonte hjemmeside

Her kan man også indtaste et stykke tekst selv, så man bedre kan forestille sig resultatet.

Eksempel herunder med “Pernilleml.dk”.

pernilleml.dk fonte sammenligning

Der er massere af inspiration at finde på nettet om skrifttyper og valg heraf. F.eks. kan du her læse om de bedst rangerede Google-skrifftyper. https://kinsta.com/dk/blog/bedst-google-fonts/

Husk altid at tjekke om skrifttyperne må bruges til kommercielt brug, hvis du skal bruge det til din virksomhed, brand eller lignende.

Pernille Møller Larsen

At skabe den røde tråd i et brand og på tværs af forskellige medier er min store passion. Mine spidskompetencer er grafisk design og digital markedsføring. Mine blogindlæg handler ofte om disse emner, og jeg elsker at afprøve nye systemer og guides, for at lære nyt og optimere.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to top