Sociale medier – Strategi og formål

En af de bedste bøger jeg har læst om sociale medier er Astrid Haug’s ”Sig du kan li mig”. Jeg har efterhånden haft den åbnet en del gange, fordi den kommer godt rundt om, hvordan man laver en strategi for sit indhold, gør det bedst i forhold til målgruppen og ens konverteringsmuligheder og giver gode tips til at alt det praktiske.

Astrid Haug's Sig du kan li mig bog


Jeg vil anbefale dig at læse bogen, hvis du arbejder professionelt med sociale medier. Men indtil videre kan du herunder få nogle af hendes hovedpointer om strategi og formål. Fordi sociale medier fungerer bedst, når man har et formål og en strategi.

At være på sociale medier er efterhånden mere reglen end undtagelsen og derfor er der også rigtig meget indhold, som man skal skille sig ud fra. Kommunikation og markedsføring er udviklet fra tidligere at være envejskommunikation til nu at være mere dialog baseret, og det er særligt på sociale medier, man skal være opmærksom på dette. Virksomheder skal dele indhold som informerer, underholder og beriger deres følgere, og som ikke kun fokuserer på direkte salg.

Hvorfor lave en social medie strategi?

Meningen med at lave en indholdsstrategi er, at holde fokus og have nogle konkrete hjælpemidler og ideer. Strategien skal tage afsæt i målgruppens virkelighed og har til hensigt at give dem relevant viden og indhold. Det vil sige du skal have viden om din målgruppe, inden du kan lave en strategi. Du skal vide nogle praktiske oplysninger om din målgruppe som f.eks. alder, køn, bopæl, teknologi vaner og interesser. Derudover skal du vide, hvad de synes om dit produkt/ydelse. Bruger de den i dag, hvad fungerer/fungerer ikke, hvad kan de opnå ved at bruge den, hvornår bruger de den og hvor ofte?

Da strategien vil udvikle sig løbende, efterhånden som man bliver klogere på målgruppen og ser, hvilket indhold der virker. Det er vigtigt at definere formålet, og hvad man vil måle strategien på, så man ikke mister fokus undervejs.

Et formål bliver nemmere at anvende, hvis det kan opsummeres i én sætning, derved er den nem at huske. Den må gerne være interessant, øjenåbnende eller livsbekræftende.

Find formålet

Astrid Haug viser tre strategimodeller: Modellerne kan hjælpe med at finde det formål, der kan sætte kursen for jeres indhold på sociale medier.

SWOT

SWOT er en model der kan identificere, hvad der får dig til at skille dig ud fra de andre på markedet, og finde dit salgsargument. Det gør man ved at kigge på styrker, svagheder, muligheder og trusler. Denne model kan også hjælpe dig med at træffe velovervejede beslutninger vedrørende virksomheden.

Du skal undersøge:

  • Styrker – Hvad er jeg/vi gode til?
  • Svagheder – Hvad kan jeg/vi gøre bedre?
  • Muligheder – Hvordan kan jeg/vi vokse, ændre og forbedre?
  • Trusler – Hvad sker der/kan der ske, internt/eksternt som kan påvirke mig/os i en negativ retning?

Her er en skabelon for, hvordan man bygger en SWOT model op:

Når man har fået overblik over de 4 punkter, så kan man vælge at udfylde dem i et skema, hvor man sætter de 4 punkter op imod hinanden. Dette gør, at man finder løsninger på ens svagheder/trusler og finder punkter, hvor man kan forstærke sine styrker og muligheder.

Eksemplet er fra et madspildsprojekt:

Den gyldne cirkel

Finde formålet ved hjælp af den gyldne cirkel, hvor man starter udefra og arbejder sig ind til kernen.

WHAT

Dette er produkterne du sælger eller de ydelser som du tilbyder.

HOW

Dette er hvordan du gør det. Altså hvad der gør dig unik i forhold til konkurrenterne. Fokuserer du f.eks. på e-handel, samarbejde med influensers, har fri fragt, god kundeservice eller massere af produkt informationer?

WHY

Meget få virksomheder ved hvorfor de gør, som de gør. Dette punkt handler ikke om penge, det er resultatet af dette ”hvorfor”, som gør, at virksomheden har en god omsætning. Why er formålet, grunden og troen på, at dette produkt/ydelse gør en forskel, som gør at virksomheden er vigtig og nødvendig.

Værditrappen

Når formålet er på plads, kan man se på, hvilket ståsted man som virksomhed kommunikerer ud fra, og hvordan man skaber værdi for målgruppen. Tricket er at lave indhold, der tager udgangspunkt i målgruppens hverdag frem for virksomhedens. Og det kan man bruge værditrappen til, som er en af de mest kendte modeller fra bogen.

Værditrappen kan hjælpe med at se virksomheden fra et brugerperspektiv. Altså give en bevidsthed om, hvordan man kommunikerer i dag, og hvordan man ønsker at kommunikere fremover.

Formålet med trappen er at rykke ens kommunikation fra den produktnære markedsføringstilgang til en visionær og strategisk kommunikation.

Dette bliver altså strategien for ens tilgang til sociale medier, og ideer til opslag, temaer, hashtags osv. laves ud fra ens formål og et netværksorienteret perspektiv. Det handler om at målgruppen skal interagere med dig og dit indhold, og derfor skal du ramme plet og skabe en nysgerrighed og interesse. Det handler ikke om direkte salg, men hvordan dine produkter eller ydelser kan være fordelagtige for målgruppen.

F.eks. når Arla laver Karolines køkken, så handler det ikke 100% om at sælge deres produkter, men om at hjælpe og inspirere danskerne til at lave mad.

Jeg håber, at dette har sat nogle tanker i gang eller har inspireret dig til at arbejde med strategi og formål. Der er rigtig meget støj på de sociale medier og derfor er det vigtigt at være skarp i sit formål og budskab, så man ikke ender med at lave endnu mere støj.

Du kan få flere gode tips fra Astrid Haug her: https://astridhaug.dk/

Pernille Møller Larsen

At skabe den røde tråd i et brand og på tværs af forskellige medier er min store passion. Mine spidskompetencer er grafisk design og digital markedsføring. Mine blogindlæg handler ofte om disse emner, og jeg elsker at afprøve nye systemer og guides, for at lære nyt og optimere.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to top