Kom i gang med Trello – Gratis planlægningsværktøj

Trello er et online program der både kan bruges på computeren og via en app. Der findes en betalt udgave, men man kan komme langt med den gratis version. Trello bruges til at lave lister, men det er meget mere end en simpel to-do-liste. Det er nemt at organisere, styre, samarbejde, og uddelere opgaver i Trello. Det er også det program vi, de digitale damer, bruger til at planlægge vores indhold. Programmet er på engelsk.

Sådan kommer du i gang

Opret konto

www.trello.com kan du oprette en konto gratis. Det er nemt og hurtigt.

www.trello.com forside

Boards

På Trello arbejder man med boards. Du kan lave 10 boards i den gratis udgave. Herunder kan du se de boards jeg har lige nu.

Pernille's boards på Trello

Jeg har nogle “personal boards”. Dvs. nogle lister som det kun er mig der har adgang til.

Sandie og jeg har lavet nogle boards sammen, så vi begge kan se og rette i det, som vi planlægger for Digitale Damer.

Her har jeg oprettet et board, så du kan se hvordan brugerfladen er.

Trello - Board

Jeg har oprettet 3 lister og du kan nemt ændre navne, rækkefølge og tilføje opgaver herunder. Du trækker blot elementerne rundt.

Trello skaber overblik og giver dig fleksibilitet og en smidig form til arbejde med projektledelse.

Baggrundsfarve eller billede

Du kan vælge at give dit board en baggrundsfarve eller indsætte et billede, for at gøre listen mere inspirerende.

Ændre baggrund på Trello board

Her har jeg f.eks. indsat et billede.

Trello liste med billede som baggrund. Naturbillede

Du kan også se på mit oversigt, at jeg har brugt forskellige billeder på mine boards.

Mine boards, men billede baggrunde

Inviter andre

Du kan invitere andre til at se og redigere i boards. Det er nemt at invitere via email.

Inviter andre til dit board

Der er mange virksomheder der bruger Trello til deres planlægning. Man kan lave teams, hvor flere kan se bestemte boards. Man kan f.eks. lave planer for ens sociale medier, messer, kampagner og websites.

Opgavernes detaljer

Der er en del ting man kan skrive og tilføje under hver opgave. Jeg har udvalgt de mest basale, så du hurtigt kan komme i gang med at være effektiv.

Description & comments

Du kan lave en beskrivelse, hvis det for eksempel skal uddybes, hvad opgaven går ud på.

Description og comments i Trello

Derudover kan du kommentere, hvor man f.eks. kan tagge andre, hvis man er flere om boardet. Så kan man kommentere og spørge om hjælp eller inputs.

Labels

Du kan give punkterne under listerne farve, så du bedre har overblik.

Farveskift på opgaver

Du kan selv vælge, hvad farverne skal hedde og betyde. Den klassiske er done, doing og to do. Man kan også dele det op efter opgavernes kategori eller afdelinger.

Navne på labels

Members

Board members

Til opgaverne kan du tilføje members, det er hvem der er ansvarlige for opgaven. Derved giver det, ved team boards, hurtigt overblik over, hvem der står for at føre forskellige opgaver i mål. Man kan sætte flere members på, hvis der er mere end én der er ansvarlig.

Checklist

Hvis der er mange detaljer under et “card” på din liste, kan du lave en checklist. Her kan du tilføje flere detaljer.

Checklist under card i Trello

Du kan afkrydse efterhånden, som opgaven er løst.

Checkliste der bliver checket af

Når du står på selve boardet og har overblik, får du et hurtigt indblik i hvor mange der er krydset af på checklisten.

Oversigt over, hvor mange der er checket af

Due Date

Du har mulighed for at indsætte en deadline for opgaven. Denne funktion hedder Due Date.

Under opgaven kan du tilføje en due date

Du kan selv vælge dato og tid. Derudover kan du sætte en reminder, så de ansvarlige får besked om at deadlinen nærmer sig.

Vælg dato for deadline

Når du står på boardet er datoen tilgængelig, så du kan, hvilken rækkefølge du skal prioritere i.

Overblik over deadlines på listen

Når opgaven er løst, afkrydser du due date og den vil stå som løst.

Kryds af når den er lavet og deadlinen er nået

Hvis man har lavet nogle lister eller opgaver, man har fortrudt, så kan man nemt arkivere dem med “archieve”, også er de ikke synlige mere.

Trello er brugervenligt og har mange smarte funktioner. Dette var de mest basale. Jeg håber du får bedre overblik med dette planlægningsværktøj.

Pernille Møller Larsen

At skabe den røde tråd i et brand og på tværs af forskellige medier er min store passion. Mine spidskompetencer er grafisk design og digital markedsføring. Mine blogindlæg handler ofte om disse emner, og jeg elsker at afprøve nye systemer og guides, for at lære nyt og optimere.

2 thoughts on “Kom i gang med Trello – Gratis planlægningsværktøj

  1. Ej, men altså! Og tak! Det lyder virkelig som et genialt program – jeg har hidtil brugt Wunderlist, men det lukker lige om lidt, og jeg er pænt spændt på alternativet.

    Jeg prøver lige at hente Trello ned og lege med funktionerne. Det ser lidt anderledes, men jeg kan godt lide idéen om labels og muligheden for at uddelere opgaverne på tværs af medlemmerne i boardet. Virkelig gode tiltag.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to top