Den digitale verden – Bliv klogere på dit digitale forbrug

I forhold til digitalt forbrug og dets fordele og konsekvenser, er der efterhånden udgivet en del bøger, artikler og uddelt holdninger hertil. Jeg vil her dele to bøger, som jeg synes, har gjort mig klogere på emnet og som jeg anbefale dig at læse, så du selv kan lære mere om dit digitale forbrug.

Herunder kommer jeg ind på vigtige pointer fra bøgerne, så du kan få et indblik i deres indhold.

1) Hov, et egern! af Anders Colding-Jørgensen

“Hov, et egern” er på 137 sider og nem at læse og forstå. Den er skrevet af Anders Colding-Jørgensen, som har arbejdet med psykologi og digitale medier i mere end 20 år. Anders er god til at forklare forskellige begreber, deres fordele og ulemper, og så kommer han med mange konkrete råd, som man kan implementere i sin hverdag.

Jeg vil give dig et indblik i bogen, ved at dele nogle af bogens pointer, som jeg fandt interessant omkring digitalt forbrug.

FOMO

Fear of missing out – FOMO lyder som en diagnose, men det er det ikke. Det er i hvert fald ikke testet eller offentliggjort som en psykologisk eller klinisk diagnose. Begrebet opstod da en studerende på Harvard Business School fik følelsen af, at gå glip af noget, f.eks. en fest eller ikke at få hele festen med.

Det er et begreb man kan bruge, når man får følelsen, som mange sikkert genkender. Det kan ikke bevises at FOMO får os til at tjekke vores skærme ofte, men tvært imod er der lavet undersøgelser om, at nogle der har FOMO-følelsen tjekker sociale medier oftere, end dem der sjældnere oplever den.

Rotten i den digitale labyrint

Vi trænger til at tale om digital tjekkeadfærd på en anden måde. Anders foreslår, at vi begynder selv at tage ansvar for vores handlinger, så i stedet for at give teknologivirksomhederne eller sociale medier skylden for, at vi bruger deres produkter og tjenester ofte, så skal vi selv tage ansvar for vores adfærd. Vi vælger selv at bruge dem.

Derudover skal vi begyndt at sige, “jeg gjorde”, i stedet for at bruge termer som “mit belønningscenter” eller “min hjerne” gjorde. Vi er ikke et hjælpeløst dyr, der er lukket inde i en labyrint. Hvis vi er utilfredse med vores adfærd, kan vi kun selv ændre den.

Vaner med digitalt forbrug

En vane er en tillært respons på en velkendt situation. Den udvikles ved at du udfører en adfærd, som viser sig at være effektiv, derfor vil du gentage den. Det er en vigtig evne for mennesker, så mange af hverdagsopgaverne løses uden problemer.

De 3 vanetrin

Hver eneste gang du foretager dig et eller andet vanemæssigt, så gennemgår du disse trin, selvom det kan virke som ét trin.

  1. Impulsen (Du mærker en impuls, fordi du er gået i gang med en situation du har oplevet før)
  2. Adfærden (Nu kan du bruge din rutinemæssige adfærd)
  3. Gevinsten (Du klarer dig igennem situationen med så få problemer som muligt)

De vanedannede digitale tjenester

Digitale medier passer godt til vanens tre trin, og derfor kan man hurtigt føle, at man har mistet kontrollen over selv at kunne styre sit forbrug. De fleste medier har en lyd, når der kommer en notifikation og der starter impulsen. Herfra har du en nogenlunde fast adfærd. Du tjekker appen, hvor du muligvis har fået et like eller en kommentar, som udløser din gevinst.

Mange impulser – mange vaner

Der ses ofte et mønster i den digitale adfærd, dvs. mange situationer, hvor de digitale tjenester er blevet en del af vores vaner.

F.eks.:

  1. Når du vågner, kigger du på telefonen som noget af det første.
  2. Har du svært ved at løse en opgave, tager du et kig på dine sociale medier.
  3. Du starter en film og tager telefonen frem og tjekker den samtidig.
  4. Du keder dig, mens du venter.

Bryd vanen med digitalt forbrug

Anders kommer med mange gode forslag i bogen til, hvordan du kan forsøge at ændre dine digitale vaner.

F.eks.:

  1. Lad vær med at tage mobilen med i soveværelset.
  2. Du lægger mobilen væk, når der er nogen der snakker til dig.
  3. Når du får en notifikation, så tjekker du kun den og lægger mobilen fra dig igen. Så undgår du din normale rutine med at tjekke flere tjenester, nu når du alligevel har den i hånden.
  4. Undgå at have lange skriftlige samtaler, som gør at du vil modtage notifikationer hele dagen.
  5. Lad vær med at dele billeder osv. så ofte, så du får færre impulser.

Denne bog har givet mig gode tips i forhold til digitalt forbrug, og sat tanker i gang. Jeg håber, du har lyst til at læse den, den kan i hvert fald anbefales.

2) Sluk – Kunsten at overleve i en digital verden af Imran Rashid

Jeg synes, at bogen var svær at komme igennem, da der er et højt lix tal, altså mange lange og svære ord. Imran Rashid er læge og hans ønske med bogen er, at vi hver især kan lære at prioritere bedre, og forpligte os mere over for de mennesker og værdier, der betyder noget for os. Derudover ønsker han at starte en diskussion om, hvorvidt digitaliseringen er ved at udvikle eller afvikle den menneskelige del af os.

Den er delt op i 2 dele: Det komplekse liv og et liv i flow.

Det komplekse liv & digitalt forbrug

I den første del har Imran Rashid fokus på teorier og viden bag digitaliseringen. Han gennemgår forskellige teorier og forklarer, hvordan denne viden kobles sammen med digitaliseringen.

Imran er læge og forklarer bl.a. hvordan hjernen fungerer, hvordan menneskers behov har forandret og udviklet sig gennem tiden og hvad der driver os mennesker. Han starter altså ud i fortiden og ser tilbage på, hvilke teorier og udvikling, der har været indtil nu.

Behovsudsættelse

Imran Rashid peger gennem hele bogen på vigtigheden af at kunne behovsudsætte. I 1960’erne blev det kendte skumfidus-forsøg gennemførst, hvor børn der kunne behovsudsætte at spise en skumfidus, ville blive belønnet med en mere. Flere år efter viste forsøget, at de børn som kunne udsætte behovet, havde bedre karakterer, mindre stofmisbrug, mindre fedme, bedre stresshåndtering og bedre sociale færdigheder, end dem der ikke kunne. Der blev tjekket op på forsøgspersonerne i mange år, og hver gang viste det, at børn der kan behovsudsætte, har bedre muligheder fremadrettet. Hvis man skal nå fremsigtede mål, skal man kunne sige nej til små fristelser.

Imran kobler behovsudsættelse med digitale vaner og hvordan, vi i dag på mange måder forsøger at multitaske og finder vores dopamin fix i smartphones. Han forklarer, hvorfor hjernen ikke fungerer til at multitaske, og hvordan de digitale vaner er blevet en del af vores autopilot.

Den distraherede hjerne og digitale vaner

I 2015 blev der udført et forsøg, hvor de medvirkende troede, at de skulle afprøve et blodtryksapparat, mens de udførte et simpelt spil. Testpersonerne telefoner blev placeret væk fra dem, men stadig på en afstand hvor de kunne høre dem, men ikke kunne se eller besvare den. Forskerne ringede derefter til forsøgspersonerne telefoner. Forsøgspersonerne performede dårligere, havde højere blodtryk og puls, og forskerne kunne se, at den både de blev påvirkede mindede om abstinenser.

Imran opfordrer gennem teorier og forsøg til, at du skal pakke telefonen væk, når du skal koncentrere dig.

Et liv i flow

I anden del af bogen kommer Imran med forslag til, hvordan vi kan forbedre vores psykiske og fysiske sundhed.

Sundhedsflowet

Han har lavet et sundhedsflow, hvor der er 6 opgaver du kan tænke over og udfylde, for at blive klogere på, hvordan dit digitale liv påvirker din adfærd og forhold til omverdenen.

Han kommer ind på 4 livszoner, som alle er vigtige for et godt liv. Det familietid, fritid, jeg-tid og arbejdstid.

Derudover forklarer han, hvordan vores basale biologiske behov påvirker os, og hvorfor det er vigtigt, at prioritere dem. Det er mad, vand, søvn, motion, mental hygiejne og mental restitution.

Behovskontrol & digitalt forbrug

Gennem teorierne konkluderer Imran, at for at kunne leve et liv med fokus på de ting, der betyder noget for en, skal man have evnen til at kontrollere og udsætte kortsigtede behov.

Flere forsøg viser, at behovkontrol giver succes, forstået som bedre karakterer, bedre impulskontrol, bedre psykisk helbred og bedre mellemmenneskelige relationer.

Afslutning

Derudover kommer Imran til slut med forslag til skoler, virksomheder og samfundet i forhold til, hvordan vi kan optimere og gøre det nemmere at overholde de basale biologiske behov, behovskontrol og mental sundhed.

I sidste kapitel kommer han ind på fremtiden og hans tanker om udviklingen.

Denne bog har givet mig rigtig mange informationer om det digitale samfund og hvordan det påvirker os psykisk og fysisk. Jeg synes, at Imran har rigtig mange pointer og derfor sidder jeg tilbage med en masse tanker og ved ikke rigtig, hvor jeg skal starte. Hvis du er nysgerrig på den lægefaglige vinkel på digitaliseringen, så kan denne bog anbefales.

Imran har lavet en guide til sunde digitale vaner, som du kan se mere om HER.

Digitale vaner bøger

Jeg håber, at bøgerne har gjort dig klogere eller nysgerrig på digitalt forbrug.

Tilføj gerne en kommentar eller et forslag til andre bøger inden for emnet, som har givet dig et indblik i digitale vaner.


Du kan læse mere om månedens tema “Adfærd og arbejdskultur lige HER.

Pernille Møller Larsen

Jeg er nysgerrig, struktureret og elsker at skabe visuel harmoni. Mine kompetencer spænder bredt, men jeg brænder for at skabe sammenspil mellem indhold og den visuelle repræsentation. Det hele skal være en enhed, så målgruppen hurtigt kan aflæse budskab og brand. Jeg ønsker at skabe gennemsigtighed og markedsføre med et bæredygtigt fokus.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to top