Digitale Damer

Et fællesskab af digitale damer med passion for marketing & bæredygtig arbejdskultur. Vi snakker om udfordringer, sejre & inspirerer.

Bliv inspireret til at finde din egen tegnestil – Nilleskreaverden

Hvordan har du lært at tegne?

Jeg har ikke taget nogle uddannelser eller kurser, men jeg har tegnet lige så længe, jeg kan huske. Tilbage i folkeskolen, fik jeg alt for tit at vide af lærerne, at jeg skulle stoppe med at tegne og høre efter. Så alt jeg kan, er selvlært og bygget ud på erfaring.

Hvordan er din proces, når du vil lave en ny illustration? Og tegner du i hånden?

De fleste illustrationer jeg laver, er bestillinger fra mine skønne kunder. Alle mine illustrationer er kreeret i hånden. Det første jeg gør, når jeg har modtaget en bestilling, er at tjekke bestillingsmailen igennem. De sender billeder af de personer og ting, de ønsker med på illustrationen, og beskriver i mailen, hvis de har nogle specifikke ønsker. Derefter danner jeg et overblik og visualiserer, hvordan illustrationen skal stilles op. Herefter skitserer jeg illustrationen op med blyant og sender skitsen af sted til godkendelse af kunden. Hvis de har rettelser, retter jeg dem, og så tegner jeg illustrationen op med en sort liner. Til sidst farvelægger jeg illustrationen med promarkers og laver evt. highlights med posca tusser.

Hvordan fandt du din stil?

Jeg tror, min stil fandt mig. Jeg har altid godt kunne lide en tydelig streg, og hen af vejen har jeg lavet forskellige kort, citater og meget andet. Men en dag var der en person, der skrev til mig og spurgte, om jeg ville tegne hende og hendes datter, og det var ligesom der, jeg fandt min plads.

Hvad er dit bedste tip, til folk der gerne vil lære at tegne? Eller finde deres egen stil?

Det aller bedste tip fra mig må være, at man stopper aldrig med at udvikle sig, og at vi alle hver især har vores helt egen streg. Bliv ved med at tegne og eksperimenter, og en dag kan du bare mærke, at nu er du der, hvor du har fundet din helt egen tegne stil.


Følg med i Pernille’s univers her:

Instagram: @nilleskreaverden
Webshop: www.nilleskreaverden.dk


Du kan finde mere inspiration til grafisk design lige her.

Sandie Bolund Larsen

Det jeg brænder for indenfor kommunikation og marketing er at holde ting personligt og relaterbart i en verden, hvor alt er ved at blive automatisteret. Og billeder! Gode billeder! Min største pet peeve er virksomheder, der bruger pixelerede billeder. Lige nu sidder jeg som Digital Marketing Koordinator ved en større dansk møbelvirksomhed. Min primære opgave er produkt relateret kampagne set up.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to top